Installation

Da EKYT nu er en del af Denmark Scenery, kan man følge installationsvejledningen på hovedsiden for Denmark Scenery, hvorved man får hele Denmark Scenery installeret. Her skal blot nævnes nogle få ekstra ting, som man kan eller bør gøre for at få lidt ekstra ud af EKYT-sceneryet:

Hvis man har den gamle Jylland 2002 EKYT installeret i FS2004, skal denne deaktiveres i indstillingerne for Scenery Library. Ellers sker der mærkelige ting med at afcad'en ikke kommer frem. 

Særlige omstændigheder

Under forskellige omstændigheder er der yderligere operationer, som det anbefales udføre:

Lys i FSX Service pack 2 / Acceleration pack

Hvis du bruger FSX SP2, anbefales det at erstatte halo.bmp i FSX' Textures-bibliotek med den halo.bmp, som følger med i denne pakkes Textures-bibliotek. En god ide er dog at tage backup af den originale fil, hvis du skulle ønske at vende tilbage til FSX' originale lys (f.eks. ved bare at omdøbe halo.bmp til halo.bak inden du kopierer den medfølgende fil ind i Textures-biblioteket). I FSX SP2 har visse lys fået en diameter, som er markant større end i tidligere versioner af FS. Erstatningsfilen giver lysene en diameter, som svarer til udseendet i tidligere versioner af FS. Se illustrationer af problemstillingen her.

Vegetation i Flight Simulator 2004

Der kommer først træer frem, hvis man installerer freeware-pakken Agen_XTrees_lib9_2.zip fra http://gianp.altervista.org/Static/BuildBlks.htm. Zip-filen indeholder en fil ved navn Agen_XTrees_lib9_2.BGL, som pakkes ud i biblioteket Addon Scenery\scenery under Flight Simulators installationsbibliotek.

RDAF AI Pack i Flight Simulator 2004 (og måske FSX)

Ulrich Kroghs RDAF AI Pack baserer sig på en afcad-fil for EKYT, som er en tidligere udviklingsudgave af den afcad-fil, som denne lufthavn indeholder. Du bør derfor sørge for at EKYT er installeret med en højere prioritet end Addon Scenery i Flight Simulators Scenery Library. Derved bliver den gældende af2_ekyt.bgl den som følger med EKYT-pakken, hvilket er den mest up-to-date udgave af afcad-filen.
Jeg har testet om RDAF AI Pack også virker i FSX - og det viser sig, at det gør den mere eller mindre. AI-flyene skal blot placeres i C:\<FSX>\SimObjects\Airplanes\ i stedet for C:\<FS2004>\Aircraft. I min FSX-installation oplever jeg dog det generelle problem, at alle AI-trafik fly er gennemsigtige i dagstiden, men med synlig skygge på jorden og tændte lys, inklusiv RDAF-flyene. Det løses ved at indstillingen "Aircraft casts shadows on the ground" slås fra. Det er selvfølgelig ikke optimalt, hvis man synes det ser kunstigt ud, at flyene ikke kaster skygger på jorden.

Indstillinger

Lufthavnen indeholder mange objekter, og når alle disse objekter vises, kan det have en sløvende indvirkning på performance, afhængigt af hvor kraftig ens computer og grafikkort er. Derfor er der mulighed for, at du som bruger af lufthavnen selv kan indstille, hvor stor en mængde af objekter, du ønsker skal vises. Det sker via den generelle indstilling i Flight Simulator, der hedder Scenery Complexity. I både FS2004 og FSX findes indstillingen under menupunktet Options > Settings > Display | Scenery:

FS2004:

Scenery complexity i FS2004

FSX:

Scenery Complexity i FSX

EKYT benytter sig af tre trin på denne skala, og det er op til dig som bruger selv at finde en balance, som du finder passende i opvejningen mellem performance og detaljerigdom. Her er de tre niveauer forklaret:

Scenery complexity Objekter Performance
NORMAL Grundudgaven af lufthavnen, hvor der dog er sparet på flg. objekter:

  • Shelters i NW, NE og SE-områderne.
  • Biler på parkeringspladsen.
  • Vegetation ved civil forplads.
  • Approach-lysene består kun af lyspærer og ingen 3D-objekter i form af små lysmaster.
Temmelig god performance. DENSE
  • Flere shelters men dog ikke alle.
  • Flere biler på parkeringspladsen og træer.
  • Lysmaster på 3D approach-lysene ved 08L/26R.
En god balance mellem performance og detaljerigdom. VERY DENSE
  • Samtlige shelters i NW, NE og SE-områderne.
  • Parkeringspladsen tæt pakket med biler.
  • Mere vegetation ved civil forplads.
  • Forhøjninger ved ammunitionsdepoterne langs vandkanten syd for RWY 08R.
Med denne indstilling vil man nok opleve, at performance falder en del.